Cool på is
Oplev kulden på isen i Vojens - Se SønderjyskE ishockey i Sydjysk Sparekasse Arena foran 5.000 fans, eller skøjteløb med familien i Vojens Skøjtehal om vinteren.

Sæt kurs mod vojens
Tidligere har det været en stationsby, i dag er det hjemsted for Sønderjyske og en rigtig sportsby. I Vojens finder du Danmarks længste udendørs go-cart bane, et speedway center med løb i international verdensklasse. Der er en sportsarena i byen hvor Sønderjyske spiller deres hjemmekampe. Oplev den helt fantastiske stemning, når de seksdobbelte Danmarksmestre fra SønderjyskE går på isen for at spille ishockey. Du kan også afprøve dig selv som skøjteprinsesse på isen eller se curling.

Skøjteløb i Vojens Skøjtehal
Snør skøjterne og sus ud over isen i Sydjysk Sparekasse Arena. Skøjter kan lejes på stedet. Husk varmt tøj, det kan være en kølig fornøjelse.

Ishockeykamp i Sydjysk Sparekasse Arena
Oplev Sønderjyskes ishockeyhold spille i Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens. Den fantastiske stemning, masser af tempo og action. En oplevelse for hele familien.
Opdag Vojens med vores guide-selv-tur
Download din guide selv tur til den aktive stationsby Vojens og se byen på egen hånd, i dit eget tempo. Du kan se den online og downloade den ved at klikke her.
