I høj fart
Slip familien løs med oplevelser, der kræver noget af jer. I Haderslev og området finder du mange muligheder for actionfyldte oplevelser.


Race på Vojens Speedway Center
Vojens Speedway Center er Danmarks eneste sted hvor der afholdes VM-løb. Her er der plads til 1.800 siddende og 15.000 stående tilskuere, når der afholdes løb.

Gokart hos Vojens Motorsport Arena
Hos Vojens Motorsport Arena, finder du Danmarks største udendørs bane. Her finder du to baner, som kan lægges sammen til en stor, hvis der er ønske om dette.

HighPark Sønderjylland
Prøv den vildeste klatrepark hos HighPark Sønderjylland nord for Aabenraa. Med seks baner á forskellige sværhedsgrad, er der lagt op til en sjov dag for hele familien. Der er adgang til banerne fra seks år.

X-Trails mountainbike rute
X-Trails er tænkt som et konkurrence spor, med start fra en rampe, hvor to ryttere bliver sendt afsted på samme tid. Banen er 500 meter.

Mountainbike udlejning
Ved Bent Skov kan du leje mountainbikes til din ferie i Haderslev. Der er også mulighed for at få cyklen leveret, det skal blot nævnes ved bestillingen.

Guidede MTB-ture
Kom på en guidet tur og se Haderslevs natur på MTB. Man kan leje MTB hvis man ikke selv har med. Turen varer 2-3 timer. Max. 8 deltagere. Mulighed for enetime.