VisitSønderjylland

Gratis aktiviteter i Sønderborg

Gode oplevelser behøver ikke koste penge, og i Sønderborg-området har vi, ud over vores smukke natur, en række tilbud der venter på jer!

Børn på opdagelse i efterårsskov i Sønderborg
Foto: Madushan Lasantha - Pixabay

Tag madpakken med og tag ud og nyd vores dejlige natur på en af de skiltede vandreruter, gå en tur i skoven eller pak badetøjet og tag til stranden - det er ganske gratis. 

Geochaching i Sønderborg

Der findes rigtig mange chases i Sønderborg Området, blandt andet "Eventyrstien" i Augustenborg Skoven, hvor 14 chases og en bonuschase fører dig på en fin lille rundtur.

Oplev historien på de små museer

Tag en tur tilbage i tiden og besøg de mindre museer og samlinger, med gratis adgang i Sønderborg området og se cromagnon-manden Peter.

Udsigten fra Point of View

Book gratis billet på nettet og tag turen op til Point of View på Alsik Hotel og Spa, hvor I kan nyde udsigten over Sønderborg og ferieøen Als fra 16. etage.

Sønderborg Havnebad

Fra juni til og med august kan du tage en dukkert i Als Sund, når det nye havnebad tilbyder gratis adgang i sommersæsonen.

På sporet af 1864

Udstyret med en smartphone kan I også gå på opdagelse i de historiske lokaliteter fra krigen i 1864. Historie Center Dybbøl Banke har, i samarbejde med Naturstyrelsen, udgivet en web-app på dansk, hvor du får adgang til et oversigtskort over vigtige hændelser og kan læse et udvalg af breve fra soldaterne og deres personlige oplevelser af krigen - læs mere om Turguide 1864.

Foto: Conni Ernst