Oplev kunsten i al dens vælde, farver og udtryksformer, når gallerier og udstillingssteder i Sønderborg Kommune slår dørene op i påskedagene.
Opdag det brede spektrum indenfor keramik, porcelænsmaling, glaskunst samt malerier og gå på føling med, hvad der berører dine optiske sanser.
Den tilbagevendende tradition, med kunst i påskedagene, startede tilbage i 1995, som "Påskeudstilling på Als" og har efterfølgende bredt sig til også at omfatte fastlandet.