En sommerferie i Sønderjylland byder på oplevelser for hele familien. Fra de brede strande på Rømø til snoede vandrestier og cykelruter, der tager dig rundt i det smukke landskab. Smag på det lokale i hyggelige gårdbutikker.
Åben himmel, frisk luft og masser af plads til at udforske. Klatring i trætoppene, skinnecykling gennem landskabet og mountainbiketure med fart over feltet.
Oplevelserne stopper ikke, bare fordi du går indenfor. Dyk ned i spændende museer, slip legen løs i farverige universer og find nye favoritter blandt Sønderjyllands indendørs perler.
Når oplevelserne kalder, er det rart at vide, hvor man skal sove. Uanset om du vil vandre, cykle eller bare nyde roen, finder du her overnatning og færdigpakkede ophold, der gør det nemt at tage afsted.