VisitSønderjylland
Drejby Strand Camping og dæmningen til Kegnæs set fra en drone

Camping i Sønderjylland

Foto: LABAN Stories

Campingliv og naturoplevelser er per definition to tæt forbundne størrelser. På en campingferie er det kun en tynd teltdug eller væggen på en campingvogn, der adskiller dig fra det fri, og qua den relativt begrænsede plads i campingvognen eller teltet opholder man sig meget af tiden udenfor. 

Der er ikke langt til hverken natur eller det blå hav, når du holder campingferie i Sønderjylland. Her er ro, fuglefløjt og bølgeskvulp, der kan tilfredsstille selv den mest ihærdige naturelsker - og det er uden, at du skal gå på kompromis med komforten. For i Sønderjylland er luksus og camping bestemt ikke hinandens modsætninger.

Flere campingpladser

Glamping og særlige overnatningssteder

At campere behøver ikke at være forbundet med små ukomfortable telte og en masse bøvl med at få dem sat op. Den slags ting er elimineret i den nye trend inden for camping - "Glamping".

Glamping er en engelsk sammentrækning af "glamorous camping", og den dækker over, at stadigt flere gerne vil bo på en campingplads, men samtidig gerne vil bo under lidt mere luksuriøse forhold end i et traditionelt telt eller campingvogn.

naturaktiviteter

Sønderjyske oplevelser

FAQ...

Skal jeg booke plads på forhånd?

Hvis du planlægger at besøge en af Sønderjyllands campingpladser på en af forårets mange helligdage eller i højsæsonen til sommer, så anbefaler vi, at du booker på forhånd.

Vi har gjort det nemt for dig, så her finder du links til booking af camping- og teltpladser.

Hvilke campingpladser er Bike Friends?

I Sønderjylland finder du en lang række campingpladser, der er en del af netværket Bike Friends. Fælles for stederne er, at her kan du fylde din vandflaske, låne grej til at lappe eller reparere din cykel osv. Læs meget mere om Bike Friends ordningen eller find de deltagende campingpladser.

Hvor finder jeg en campingplads med pool?

I Sønderjylland har vi campingpladser med pool flere steder på både øst- og vestkysten. Nogle steder er der tale om indendørs pool og andre steder er det udendørs.

Må jeg tage min hund med på campingpladsen?

Ja, langt de fleste campingpladser i Sønderjylland er glade for at få besøg af firbenede gæster. Du skal dog være opmærksom på, at de fleste steder er der regler om at hunden skal holdes i snor, ikke gør om natten osv. Det kan den enkelte campingplads informere dig om. På flere af campingpladserne er der indrettet særlige faciliteter til hunde. Dem kan du læse mere om i denne oversigt.

Er det tilladt at campere i det fri?

Nej, du må ikke overnatte udenfor naturlejrpladser. Ligeledes er det heller ikke tilladt at overnatte i autocamper på stranden, rastepladsen, vejen eller lignende. Her finder du en oversigt over naturlejrpladser samt autocamperpladser i Sønderjylland.

Kampagnen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Dansk Erhversfremme